<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Efterårets motionstilbud: Hjertemotion, yoga, løb, cykelture

Skrevet onsdag d. 12. september 2018

Hjertemotion
Motionshold for mennesker, der har eller har haft problemer med hjertet. Motionen gennemføres i de gode træningslokaler ved GLOBUS1, beliggende på Ydre Ringvej mellem Silkeborgvej og Edwin Rahrsvej. Der trænes på den rette hjertevenlige måde med instruktør.
Der er to hold, som træner henholdsvis onsdag og torsdag, kl. 16. Varighed 1 time.
Globus1, Gudrunsvej 3A, 8220 Brabrand. Pris for alle 16 gange er 400,- kr. Ved senere tilmelding og deltagelse er prisen forholdsvis nedsat. Der er endnu få pladser på begge hold.

Kontakt Jørn Gade, 26635529 eller joern@gasch.dk

Hjerteyoga
Der er også yoga på Hjerteforeningens program. Her trænes i Hjerteforeningens lokaler i Jægergårdsgade 64.
Onsdage, kl. 15.00, varighed 1½ time. Pris for 12 torsdage er 400,- kr. Ved senere tilmelding og deltagelse er prisen forholdsvis nedsat. Der er endnu få pladser.

Kontakt Jørn Gade, 26635529 eller joern@gasch.dk

Løb
Nogle er blevet hjertepatienter, men har trods dette lyst til stadig som motionsløbere at bevæge sig. Her er et tilbud om ugentligt løb. Det er hverken farten eller længden, der er afgørende. Det er at komme ud at mærke luften og lyset. Der tages hensyn til alle – og ingen løber alene. Vi løber selvfølgelig ”gratis” – og det sker mandage kl. 17.00 normalt fra Egå Marina.
Et andet friluftshold, der løber og laver gymnastik mødes på torsdage kl. 10.30  i Mindeparken.

Kontakt Jørn Gade, 26635529 eller joern@gasch.dk

Cykelture
Er du mere til en ugentlig cykeltur, så er der også her et tilbud. Cykelturene starter i Aarhus C og går ad Brabrandstien.
Kontakt Keld Bay Petersen, 21961184 eller keldbaypetersen@gmail.com for nærmere oplysninger.