<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjertet elsker motion

Skrevet mandag d. 10. april 2017

Det er sundt at bevæge sig. Det er dejligt at bevæge sig. Så hvorfor ikke komme i gang – også selvom du har eller har haft en hjertesygdom.

Hjerteforeningens afdeling i Aarhus har flere motionsaktiviteter og inviterer gerne flere til at være med.
Det nyeste tiltager med Hjertemotion foregår på onsdage, kl. 16-17, i aktivitetshuset Globus1 i Brabrand. Det er et tilbud om motion på et lille hold sammen med andre, der også har hjertesygdomme. Prisen for en sæson er 400,- kr. Tilmelding til anetten@hjerteforeningen.dk

Cykelmotion og frisk luft
I mere end et år har en gruppe frivillige hver uge fundet deres cykler frem for at tage sig en fælles cykeltur.
– Vi har selv været i farezonen – og ved, at hvis vi ikke er aktive, så forringes vores livskvalitet væsentlig, lyder det fra en af de aktive.
– For et år siden kunne jeg ikke lufte min hund uden at blive forpustet, siger Keld Bay. I dag er han en af de aktive i Team My Heart i Aarhus-området.

TeamMyHeart– Jeg var med fra starten sidste år og har påtaget mig at være teamleder i 2017, og jeg glæder mig til at byde dig velkommen til at cykle med os på et team, hvor godt humør og sammenhold er gratis bonus til alle. Vi cykler mandage og onsdage, pointerer Keld Bay.

 

 

Team My Heart startede i Odense og er desuden nu aktive i Haderslev og Aarhus.

Læs mere på deres hjemmeside http://www.teammyheart.dk/.
Lokale cykellystne kan kontakte Keld Bay på keldbaypetersen@gmail.com

Løb med vennerne
– Jeg har været moitionsløber i mere end 40 år og i mange år været med på et af Aarhus 1900’s løbehold. Efter et par gange med hjerteproblemer og nu med hjertemedicin kunne jeg ikke rigtig løbe sammen med mine gamle venner. Det savner jeg for løb er udover motion også fællesskab, siger Jørn Gade.
Han har derfor ønsket om at etablere et løbehold for nuværende og tidligere hjertepatienter.

hjerteløberlille– Vi skal ikke sætte fartrekorder eller løbe marathonløb. Vi skal bare løbe i det tempo, som vi kan være fælles om. Så får vi også tid og plads til at snakke undervejs – måske om de tanker som en hjertesygdom pludselig har givet os, siger Jørn og slår fast, at vi løber fordi, det er og skal være sjovt.

 

Jørn kan kontaktes på joern@gasch.dk.